GÆSTEBLOGINDLÆG: Hyggelig weekendtur til Aarhus

I den sidste weekend var vi en tur i Aarhus – faktisk var vi på på weekendtur mig og fruen. Det har jeg fået lov at berette om på Nordicbandcamp.dk

Hotellet

Vi boede på Hotel Helnan Marselis ude i udkanten af centrum – og sikke dog et sted. Midt mellem skov og strand ligger der en perle. Det er ikke det mest centralt beliggende hotel i Danmark, men det ligger dog skønt.

Nærmere bestemt, så ligger det mellem den helt unikke skov, Marselisskoven, og vandet.

Marselisskoven er unik i den forstand at det er sjældent man ser så flot og gammel en skov lige midt i hjertet af en storby, som Aarhus officielt bliver det her gennem de næste år.

Marselisskoven er ligeledes hjemsted for mange smukke seværdigheder, hvor et af de mest markante er Marselisslottet, hvor kongefamilien traditionelt set har til huse i sommermånederne.

Aktiviteterne

Vi kommer ikke så tit i smilets by, så vi benyttede lejligheden til at få set nogle seværdigheder.

Vi har begge været på Aros tidligere, men vi fandt snart ud af, at det er noget helt specielt at betragte byen gennem “my rainbow panorama” om aftenen. Der er noget med farverne og måden som byen er lyst op på, som ikke rigtig kan beskrives med ord.

Ligeledes benyttede vi det gode vejr, til at tage en tur ud og se det netop ombyggede Moesgaard museum.

Moesgaard Museum er noget jeg husker fra min barndom. Dengang var der nogle mørke bygninger, en (helt okay) legeplads, samt gravballemanden – og ikke ret meget mere end det. Det var der som sådan ikke så meget galt i dengang, men der er siden blevet lagt lidt til.

Med dette menes der, at der er blevet foretaget en væsentligt ombygning af lokalerne, således at det nu er noget af det smukkeste som Danmark, og især Aarhus har at byde på.

Senere på aftenen var vi til TV-2. De spillede op til dans til starte festugen – det som Steffen Brandt kaldte en officiel, uofficiel åbning af festugen. Det var sådan set en god koncert, hvor specielt duetten med Tina Dickow stod stærkt.

Maden

Vi spiste den ene aften på Aarhus Streetfood og den næste på Marselis egen restaurant. Street Food er rigtig lækkert og trods deres forbløffende evne til at tjene penge, har de bevaret en hyggelig stemning, så det stadig er hyggeligt og et rart sted at være.

Alt i alt

Var weekenden en af de bedste vi har haft. Næste gang gør vi det i Aalborg – endnu en jysk perle.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *